Tvangsoverspisning

Kort ventetid. Få en tid indenfor 48 timer i hverdagene.

Tvangsoverspiser du?

Tvangsover­spis­ning eller Bin­ge Eat­ing Diso­der (for­kor­tet BED) er en spi­se­for­styr­rel­se, som viser sig ved såkald­te spi­se­an­fald, sam­ti­dig med, at du ikke gør noget for aktivt at mod­vir­ke vægtøg­ning som føl­ge af spi­se­an­fal­de­ne. Når du har et spi­se­an­fald, bety­der det, at du:

  • inden­for et afgræn­set tids­rum (f.eks. 2 timer) ind­ta­ger sto­re mæng­der mad, dvs. langt mere end andre vil­le kun­ne spi­se i sam­me tidsrum,
  • ople­ver ikke at kun­ne stop­pe med at spi­se hhv. ikke at kun­ne kon­trol­le­re, hvad du spi­ser og i hvil­ke mæng­der, og
  • at du spiser: 
    • hur­ti­ge­re end normalt,
    • ind­til du er ube­ha­ge­ligt overmæt,
    • uden at du er fysisk sul­ten og
    • ale­ne, da du skam­mer dig over, hvor meget du spiser.
    • End­vi­de­re kan du efter spi­se­an­fal­de­ne føle væm­mel­se, trist­hed og skyld pga. spiseanfaldene.

For at man kan tale om den psy­ki­ske lidel­se BED, skal du have haft spi­se­an­fald i mindst 3 måne­der. I dis­se 3 måne­der, skal du have haft mindst et spi­se­an­fald om ugen i gennemsnit.

Da du ved tvangsover­spis­ning ikke syste­ma­tisk gør noget for at mod­vir­ke vægtøg­ning som føl­ge af spi­se­an­fal­de­ne, kan du med tiden ople­ve at bli­ve over­væg­tig. Det­te især, da skam­men gør, at man­ge men­ne­sker tvangsover­spi­ser i man­ge år, inden de fin­der ud af, at der er tale om en syg­dom, de kan få hjælp til.

I ACT arbej­det med tvangsover­spis­ning anses spi­se­an­fal­de­ne som en adfærd, der engang hav­de en posi­tiv funk­tion i dit liv. Hvor­for adfær­den er ble­vet del af den adfærd, du gør brug af. I tidens løb er spi­se­an­fal­de­ne dog sand­syn­lig­vis begyndt at fyl­de mere i dit liv og begyndt at stå i vej­en for anden adfærd, der i høje­re grad vil­le kun­ne hjæl­pe dig til at leve et ind­holds­rigt og menings­fuldt liv efter dine ønsker (f.eks. samvær med ven­ner­ne eller fri­tids­in­ter­es­ser, du værdsætter).

Vi arbej­der med:

  • at under­sø­ge hvor­når spi­se­an­fal­de­ne star­te­de, og hvil­ken funk­tion spi­se­an­fal­de­ne hav­de dengang,
  • at under­sø­ge, hvor­når spi­se­an­fal­de­ne sker nu, og hvil­ken funk­tion de har i dag, 
    • f.eks. arbej­der vi med at for­stå, hvil­ke tan­ker, følel­ser, kro­p­s­li­ge for­nem­mel­ser og ydre omstæn­dig­he­der, der i dag går for­ud og efter spiseanfaldene.
  • At under­sø­ge, hvor­dan du ønsker at leve dit liv, og hvor­dan du ønsker at hand­le i dit liv,
  • At under­sø­ge, hvor­vidt spi­se­an­fal­de­ne på kort og på lang sigt hjæl­per dig til at leve det liv, du ønsker,
  • At fin­de nye måder at hånd­te­re sto­re, smer­te­ful­de eller van­ske­li­ge tan­ker, følel­ser og kro­p­s­li­ge for­nem­mel­ser hhv. ydre begi­ven­he­der på, der brin­ger dig nær­me­re et ind­holds­rigt og menings­fuldt liv, du ønsker at leve.