Parterapi – gode råd til valg af parterapeut

Kort ventetid. Få en tid indenfor 48 timer i hverdagene.

Vil du/I ger­ne star­te i par­te­ra­pi? Og leder du/I der­for efter er en par­te­ra­pe­ut? Så giver jeg, Eile­en Köh­ler, psy­ko­log og par­te­ra­pe­ut, i den­ne arti­kel en ræk­ke gode råd til valg af parterapeut.

Råde­ne tager udgangs­punkt i min egen prak­sis og mit stand­punkt som psy­ko­log og parterapeut.

Er du lan­det for­kert og leder efter den side, hvor jeg til­by­der par­te­ra­pi? klik her

Overvej at vælge en psykolog, der udbyder parterapi, når du vælger parterapeut

Det par­te­ra­pe­u­ti­ske felt er et kom­plekst områ­de, der kræ­ver stor viden både om psy­ken og om sam­spil­let mel­lem men­ne­sker. Væl­ger du en par­te­ra­pe­ut, der er uddan­net psy­ko­log, dvs. har en kan­di­dat­grad i psy­ko­lo­gi, sik­rer du dig i høje­re grad, at par­te­ra­pe­u­ten har den nød­ven­di­ge viden om almen­p­sy­ko­lo­gi og psy­ki­ske lidel­ser, arbej­det med par­te­ra­pi kræver.

Vælg en psykolog, der er uddannet i parterapi

Par­te­ra­pi er en sær­skilt form for behand­ling, der kræ­ver andre meto­der og fær­dig­he­den end indi­vi­du­el tera­pi. Der­for kræ­ver det at arbej­de par­te­ra­pe­u­tisk også sær­skilt uddannelse.

Da, der kun under­vi­ses i par­te­ra­pi i meget begræn­set omfang på de dan­ske psy­ko­lo­gi­stu­di­er, vil det for de fle­ste psy­ko­lo­ger kræ­ve sær­skilt efter­ud­dan­nel­se for at kun­ne arbej­de med par­te­ra­pi. Efter­ud­dan­nel­se inden­for par­te­ra­pi udby­des som oftest som kurser.

Indi­vi­du­el­le par­te­ra­pi­for­mer kan ikke umid­del­bart omsæt­tes til par­te­ra­pi. Da par­te­ra­pi ikke er indi­vi­du­el tera­pi med 2 del­ta­ge­re i rum­met, men behand­ling af rela­tio­nen par­ret imel­lem hhv. pro­blem­stil­lin­ger i rela­tio­nen mel­lem jer.

Under­søg ger­ne, om den behand­ler, du/I over­ve­jer, har uddan­net sig i parterapi.

Vælg en psykolog, der har erfaring med parterapi

Par­te­ra­pi er kræ­ven­de og kom­plekst at arbej­de med. Som med alt andet, tager det tid og øvel­se at til­eg­ne sig rele­van­te fær­dig­he­der. Lige­som det kræ­ver erfa­ring at lave god parterapi.

I par­te­ra­pi­en skal par­te­ra­pe­u­ten kunne:

  • ret­te sin opmærk­som­hed mod to indi­vi­der og for­hol­det imel­lem dem på sam­me tid,
  • arbej­de rela­tions­op­byg­gen­de med to per­so­ner på sam­me tid,
  • for­de­le tiden mel­lem de to indi­vi­der på hen­sigts­mæs­sig vis,
  • for­bli­ve upar­tisk og faciliterende,
  • rum­me at sid­de i situ­a­tio­ner med man­ge og sto­re følel­ser og
  • evne at ska­be tryg­hed i et rum, der kan være konfliktfyldt.

Det­te er kræ­ven­de og kræ­ver øvel­se at mestre.

For at kun­ne lave par­te­ra­pi skal par­te­ra­pe­u­ten end­vi­de­re have kend­skab til og evne til at udfø­re sær­li­ge par-ret­te­de inter­ven­tio­ner, der adskil­ler sig fra inter­ven­tio­ner­ne i indi­vi­du­el tera­pi. For eksem­pel skal par­te­ra­pe­u­ten kun­ne brem­se og afgif­te angreb, den ene part­ner ret­ter mod den anden part­ner. Det kræ­ver øvel­se at udvik­le, ved­li­ge­hol­de og for­fi­ne sine par­te­ra­pe­u­ti­ske færdigheder.

Slut­te­ligt adskil­ler de pro­blem­stil­lin­ger, vi arbej­der med i par­te­ra­pi, sig som regel også fra de pro­blem­stil­lin­ger, der arbej­des med i indi­vi­du­el tera­pi. Lige­som måden, hvor­på dis­se arbej­des med i indi­vi­du­el tera­pi, adskil­ler sig fra indi­vi­du­el tera­pi. Des mere tid en par­te­ra­pe­ut bru­ger på par­te­ra­pi, des mere erfa­ring vil par­te­ra­pe­u­ten have med par­te­ra­pi og de pro­blem­stil­lin­ger, der er typi­ske for det­te område.

Iføl­ge en af lan­dets før­en­de for­ske­re i par­te­ra­pi synes indi­vi­du­el behand­ling med indi­vi­du­elt tera­pe­u­ti­ske meto­der at have begræn­set effekt på de pro­blem­stil­lin­ger, der er vel­eg­ne­de til parterapi.

Vælg en psykolog, der bruger en vis del af sin ugentlige arbejdstid på parterapi

Som med alle andre fær­dig­he­der kræ­ver det øvel­se og tager tid at udvik­le, ved­li­ge­hol­de og for­fi­ne sine par­te­ra­pe­u­ti­ske fær­dig­he­der. En psy­ko­log, der bru­ger en stør­re andel af sin ugent­li­ge arbejds­tid på par­te­ra­pi, har stør­re mulig­hed for at arbej­de med sine færdigheder.

Des­u­den er det par­te­ra­pe­u­ti­ske fag­om­rå­de stort. Det tager tid at hol­de sig opda­te­ret på det par­te­ra­pe­u­ti­ske fag­om­rå­de. En psy­ko­log og par­te­ra­pe­ut, der bru­ger en stør­re del af sin tid på par­te­ra­pi har stør­re mulig­hed for at føl­ge udvik­lin­gen på parterapiområdet.

Vælg en psykolog, der tager sig tid til den nødvendige udredning

Grun­dig udred­ning er nød­ven­dig for:

  • ikke at over­se rele­van­te problemstillinger,
  • at tage stil­ling til, om pro­blem­stil­lin­gen er egnet til parterapi,
  • at sik­re, at I og jeres par­te­ra­pe­ut har en fæl­les for­stå­el­se for, hvad I arbej­der med og i ret­ning af i parterapien.

En grun­dig udred­ning vil for de fle­ste par­te­ra­pi­mo­del­ler, der sig­ter mod ændrin­ger i par­for­hol­det, inde­bæ­re 4 ses­sio­ner for­delt over 1–2 par­sam­ta­ler, 1 indi­vi­du­el sam­ta­le med hver part­ner samt en til­ba­ge­mel­dings­sam­ta­le, hvor det beslut­tes, hvor­vidt par­ret ønsker og er egnet til at fort­sæt­te i parterapi.

Vælg en parterapeut, der er tydelig omkring hvilke problemstillinger, der er egnede til parterapi hhv. ikke egnede til parterapi

I decem­ber 2024 hør­te jeg en af Dan­marks før­en­de for­ske­re på par­te­ra­pi­om­rå­det sige, at det stør­ste pro­blem i dansk par­te­ra­pi nok er, at der laves par­te­ra­pi med for man­ge par, der ikke er egne­de til parterapi.

Pro­blem­stil­lin­ger, der er egnet til par­te­ra­pi, er pro­blem­stil­lin­ger, der udspil­ler sig mel­lem part­ner­ne, dvs. pro­blem­stil­lin­ger, der ikke bor (dvs. udspil­ler sig intrap­sy­kisk) hos den ene af part­ner­ne. Lige­som par­te­ra­pi kræ­ver, at beg­ge part­ne­re er tryg­ge ved og frie til, at udtryk­ke sig frit i par­te­ra­pi­en. Par, hvor den ene part­ner udø­ver psy­kisk eller fysisk vold for at kon­trol­le­re den anden part­ner, er ikke egne­de til par­te­ra­pi. Det sam­me gæl­der par, hvor der er igang­væ­ren­de utro­skab eller rus­mid­del­pro­ble­ma­tik­ker, da beg­ge vil kon­kur­re­re med part­ne­ren om vig­tig­hed og opmærksomhed.

Hvor en pro­blem­stil­ling er intrap­sy­ko­lo­gisk (dvs. bor hos den­ne ene part­ner) hos den ene part­ner, eller hvor der er tale om kon­trol­vold (dvs. vold med det for­mål at kon­trol­le­re part­ne­ren), vil indi­vi­du­el tera­pi ofte være den ret­te behand­lings­me­to­de. Ved intrap­sy­ki­ske pro­blem­stil­lin­ger hos den ene part­ner, dvs. pro­blem­stil­lin­ger, der bor hos den ene part­ner, kan det nog­le gan­ge være rele­vant at hol­de par­sam­ta­ler i form af pårørendesamtaler.

Vælg en parterapeut, der er tydelig omkring, at ikke alle parforhold skal fortsættes

Eksemp­ler på par­for­hold, der ikke skal fort­sæt­te, er i mine øjne:

  • par­for­hold med kon­trol­vold, hvor den volds­u­dø­ven­de part­ner ikke er fuldt ud vil­lig til at tage ansvar for sin adfærd, søge rele­vant behand­ling her­for og lære at erstat­te adfær­den med mere hen­sigts­mæs­sig adfærd,
  • par­for­hold med igang­væ­ren­de affæ­rer, hvor den ene part­ner ønsker at fort­sæt­te affæ­ren, mens den anden part­ner ikke ønsker dette,
  • par­for­hold præ­get af løgn og/eller svigt, hvor den part­ner, der lyver eller svig­ter, ikke er vil­lig til at tage ansvar for adfær­den, søge rele­vant behand­ling her­for og lære at erstat­te adfær­den med mere hen­sigts­mæs­sig adfærd,
  • par­for­hold, hvor vre­de ret­tet mod part­ne­ren er afløst af had, og
  • par­for­hold, hvor den ene eller beg­ge part­ne­re ikke læn­ge­re kan se sig fort­sæt­te i parforholdet.

Som psy­ko­log og par­te­ra­pe­ut ople­ver jeg det vig­tigt at være tyde­lig omkring, hvil­ke par­for­hold jeg ikke ønsker at bidra­ge til, fort­sæt­tes. Lige­som jeg fin­der det vig­tigt at være tyde­lig omkring, hvor­dan jeg arbej­der med hhv. I som par kan arbej­de vide­re med par­for­hold, der ikke skal fort­sæt­te. Hjæl­pen kan her vari­e­re fra:

  • hjælp til et brud,
  • hjælp til fort­sat sam­ar­bej­de efter et brud, hvor f.eks. et fæl­les for­æl­dre­skab eller et fæl­les fir­ma nød­ven­dig­gør dette,
  • anbe­fa­ling af et andet rele­vant behand­lings­til­bud, for eksem­pel til­bud, der hjæl­per volds­ud­sat­te og voldsudøvere.

Vælg en psykolog, der tager sig realistisk betalt for behandlingen

Det kan umid­del­bart lyde kon­train­tu­i­tivt at skul­le væl­ge en par­te­ra­pe­ut, der tager sig rea­li­stisk betalt for sine ydel­ser. Det er dog med par­te­ra­pi, som med meget andet i livet. Pris og kva­li­tet hæn­ger ofte sam­men. Par­te­ra­pi­kur­ser, lit­te­ra­tur­stu­di­er, løben­de super­vi­sion og del­ta­gel­se i fag­li­ge mil­jø­er, hvor der arbej­des seri­øst med par­te­ra­pi, tager tid og koster pen­ge. Pen­ge, som psy­ko­lo­gen skal tje­ne via sin sessionspris/timepris.

Ved at beta­le en rea­li­stisk pris for par­te­ra­pi­en, sik­rer du dig i høje­re grad, at par­te­ra­pe­u­ten kan bru­ge tid, pen­ge og kræf­ter på at uddan­ne sig rele­vant, ved­li­ge­hol­de og udvik­le sine færdigheder.

Risi­ko­en ved at væl­ge en par­te­ra­pe­ut med en for lav pris er en øget sand­syn­lig­hed for at købe en ydel­se af for rin­ge kva­li­tet, da par­te­ra­pe­u­ten enten:

  • har for lidt uddan­nel­se, og der­med for lidt viden eller for få færdigheder

eller

  • skal arbej­de mere og har svæ­re­re ved at møn­stre det fokus og den kon­cen­tra­tion, par­te­ra­pe­u­ten er nødt til at have under en ses­sion for at være par­ret behjæl­pe­lig. Selv erfar­ne par­te­ra­pe­u­ter for­tæl­ler, at det er kræ­ven­de at fast­hol­de kon­cen­tra­tio­nen igen­nem parterapisessioner.

Slut­te­ligt er det også i par­te­ra­pi muligt gøre stør­re ska­de end gavn.

I for­hold til, at god par­te­ra­pi koster pen­ge, vil jeg anbe­fa­le, at I ansku­er par­te­ra­pi som en inve­ste­ring i jeres par­for­hold. Det gode par­for­hold kræ­ver tid og res­sour­cer at vedligeholde.

Har du/I begræn­se­de øko­no­mi­ske res­sour­cer, gør psy­ko­lo­gen opmærk­som her­på fra start, så inter­ven­tio­nen kan plan­læg­ges herefter.

Vælg en parterapeut, der arbejder med den problemstilling, I ønsker hjælp til

Par­te­ra­pi er et stort områ­de, der dæk­ker man­ge for­skel­li­ge pro­blem­stil­lin­ger. Der er stor for­skel på pri­mært at arbej­de med affæ­rer eller med for­æl­dre­ska­bet til syge eller han­di­kap­pe­de børn.

Selv­føl­ge­lig kan fle­re pro­ble­ma­tik­ker samek­si­ste­re. Vig­tigt er, at I væl­ger en par­te­ra­pe­ut, der har viden om den hoved­pro­blem­stil­ling, I pri­mært ønsker at arbej­de med.

Vælg en parterapeut, I har tillid til

Par­te­ra­pi hand­ler om til­lid. Både til­lid par­ret imel­lem, men også til­lid til par­te­ra­pe­u­ten. Det er vig­tigt, at I føler jer for­stå­et af par­te­ra­pe­u­ten og har til­lid til parterapeuten.

Forsk­ning viser, at det i psy­ko­te­ra­pi gene­relt er mere afgø­ren­de, at kli­en­ten har til­lid til behand­le­ren, end hvil­ken meto­de tera­pe­u­ten anvender.

Er du ble­vet nys­ger­rig på mig som psy­ko­log og par­te­ra­pe­ut - klik her.