Parterapi utroskab — Har I brug for hurtig hjælp, fordi utroskab har rystet jeres parforhold?
Afsløringen af utroskab vækker ofte stærke følelser og fører ofte til gentagne, intense kriser i parforholdet.
Heldigvis viser forskning i parterapi og klinisk erfaring, at mange par med den rette hjælp kan komme sig over utroskab i parforholdet og dens følger. Forskningen og klinisk erfaring viser videre, at processen med at arbejde med utroskaben og årsagerne hertil ofte kan styrke parforholdet og skabe større intimitet.
Har I brug for hjælp til at arbejde med utroskab i jeres parforhold, er I velkomne til at kontakte mig, psykolog og parterapeut Eileen Köhler i Aalborg, på tlf. 60 66 32 33 eller via linket Send sikkert til psykolog Eileen Köhler. Angiv venligst et telefonnummer, så jeg kan sikre min svarmail til jer.
Hos mig har I mulighed for hurtig opstart af behandling, da jeg i øjeblikket har kort eller ingen ventetid.
Jeg hjælper jer gerne.
Almindelige reaktioner ved utroskab
Utroskab er karakteriset ved at være et gennemgribende tillidsbrud, der ryster og drager tvivl om den grundlæggende tillid i jeres relation. Det gennemgribende tillidsbruds effekt er ofte langvarig og arbejdskrævende at hele.
Som den ikke-utro partner vil du ofte reagere på afsløringen af utroskab på en måde, der minder om en traumereaktion. Din reaktion vil som regel være karakteriseret ved intense og hurtigt skiftende følelser, herunder:
- vrede rettet mod din partner og dennes affærepartner,
- mistillid til din partner,
- frygt for fornyet utroskab,
- mindreværdsfølelse og
- frygt for at miste din partner.
Din adfærd overfor din partner vil som regel svinge mellem:
- anklager, bebrejdelser og kritik, kontroladfærd for at afdække evt. anden utroskab, grublen over utroskaben, påtrængende tanker om utroskaben og grublen over årsagerne til utroskaben samt dit eget værd og
- nærhedssøgen evt. ledsaget af skyldfølelse og selvbebrejdelser over kontroladfærd, anklager, bebrejdelser og kritik af partneren samt frygt for konsekvenserne heraf.
Som den utro partner vil du som regel opleve skyldfølelse over at have såret din partner. Skyldfølelsen vil ofte være ledsaget af skam over din adfærd og afsløringen heraf. På det adfærdsmæssige plan vil du ofte skifte mellem at undskylde overfor din partner og at forsøge at forsvare dig mod din partners angreb. Med tiden kan du udvikle vrede over og opgivenhed overfor din partners reaktioner på utroskaben. Vreden og opgivenheden er ofte drevet af en oplevelse af magtesløshed ift., at dine undskyldninger og forsøg på reparation ikke synes at virke.
Det vil ofte være svært for dig som den sårede part, at den utro part har oplevet positive følelser i forbindelse med utroskaben.
Ofte oplever både dig, der ikke har været utro, og dig, der har været utro, have svært ved at rumme de mange følelsesmæssige reaktioner, afsløringen af utroskaben medfører.
Oplever I behov for professionel hjælp til at håndtere utroskab i jeres parforhold, står jeg jer gerne bi med parterapi. I kan kontakte mig, psykolog og parterapeut Eileen Köhler i Aalborg på tlf. 60 66 32 33 eller via linket Send sikkert til psykolog Eileen Köhler. Angiv venligst et telefonnummer ved elektroniske henvendelser, så jeg kan svare jer via sikker mail.
Hvad er målet med parterapi ved utroskab?
Målet med parterapi efter utroskab er:
- at genskabe tilliden imellem jer,
- at arbejde med de sår, utroskaben har givet anledning til og
- at arbejde med de forhold i jeres relation, der har ført til utroskaben.
Hvordan arbejder vi med utroskab i parterapien?
I parterapien arbejder vi med en række velbeskrevne trin.
Det 1. trin i den parterapeutiske proces er udredning. Formålet med udredningen er dels at få relevant viden om:
- jer som par,
- jeres parfold,
- affæren og
- affærens effekt på relationen samt jer begge to.
Dels at tage stilling til, hvorvidt de nødvendige forudsætninger for parterapi ved utroskab er til stede i et tilstrækkeligt omfang. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil jeg som psykolog og parterapeut afslutte parterapien på dette tidspunkt.
2. trin i parterapien er håndtering af de reaktioner, utroskaben har givet anledning til i jeres parforhold. Den traumereaktions lignende reaktion, der udløses hos den ikke-utro partner, når utroskab afsløres, vil ofte stå i vejen for, at I kan høre, forstå og møde hinanden på empatisk vis. Hvilket er nødvendigt for, at I kan reparere utroskabens følger.
På 3. trin i parterapien arbejder vi med at forstå og hele de sår, utroskaben har givet anledning til hos dig som ikke-utro partner. Forskningen i parterapi i forbindelse med utroskab viser, at et afgørende element for heling af utroskabens følger og styrkelse af relationen er, at du som ikke-utro partner oplever, at din utro partner fuldt ud forstår og på empatisk vis tager ansvar for måden, hvorpå du er blevet såret.
På 4. trin i parterapien arbejder vi med at forstå, hvad der ledte til utroskaben. Mens vi på 5. trin i parterapien arbejder med at håndtere de mønstre i jeres parforhold, som førte til utroskaben. Dette med henblik på at styrke parforholdet og nedbringe risikoen for fremtidig utroskab.
I parterapiens 6. trin arbejder vi med, hvordan den parterapeutiske proces har ændret jeres parforhold, og med, hvordan dette vil påvirke jeres parforhold i fremtiden.
Forudsætninger for parterapi ved utroskab
Forskning og klinisk erfaring peger på, at en række forudsætninger er nødvendige for, at parterapi ved utroskab kan lykkes. Nødvendige forudsætninger er:
- at al utroskab er ophørt,
- at du som utro partner er villig til:
- at stoppe al kontakt til affærepartneren helt*.
- at være fuldkommen ærlig om utroskaben overfor din partner,
- at tage ansvar for dine handlinger og for den måde, hvorpå utroskaben har påvirket din partner og jeres relation,
- i en periode — indtil tilliden imellem jer er genetableret — at være fuldstændig gennemsigtig overfor din partner i forhold til, hvad du foretager dig, og hvem du er i kontakt med.
- at du som ikke-utro partner i løbet af processen er villig til at forstå hvilke forhold i jeres relation, der har ført til utroskaben, og arbejde med at løsne op for disse vanskeligheder.
*I tilfælde, hvor det ikke er muligt at stoppe al kontakt til affærepartneren helt, fordi I f.eks. er arbejdskollegaer eller har børn i samme klasse, er det afgørende, at der er fuld åbenhed om al kontakt med affærepartneren. Hermed menes, at du selv, frivilligt og uopfordret leverer relevante informationer, uden at din partner skal spørge ind hertil.
Hvornår er parterapi ikke hensigtsmæssig?
Alle former for parterapi er ikke hensigtsmæssige ved:
- Igangværende utroskab,
- vold med det formål at kontrollere partneren og
- afhængighed af f.eks. rusmidler, sex eller spil.
Du kan læse mere herom på min side om parterapi. Alle ovennævnte vil føre til afslutning af parterapien. Vi vil i denne sammenhæng tale om evt. alternative behandlingsmuligheder.
Ved gentagen utroskab er det relevant at overveje, hvorvidt der kan være tale om hyperseksualitet, også kaldet sexafhængighed.
Hvordan forstår jeg som psykolog og parterapeut utroskab?
Som psykolog og parterapeut ser jeg utroskab som den utro partners uhensigtsmæssige måde at håndtere afstand og følelsesmæssige afsavn i parforholdet på. Afstanden og afsavnet er som regel skabt af det mønster, der var til stede i parforholdet inden utroskaben.
Utroskab sker med andre ord ikke i et vakuum. Derfor er det er nødvendigt, at vi i parterapien både arbejder selve utroskaben og med de forhold i relationen, der førte til utroskaben.
Når jeg betegner utroskab som en uhensigtsmæssig håndteringsstrategi, skyldes det, at utroskab skaber større afstand og intensiverer problemerne, fremfor at løse disse.
Hvor længe tager parterapi ved utroskab?
Parterapi ved utroskab er som udgangspunkt korttidsterapi og tager som regel mellem 10–25 samtaler. Jeg vil anbefale, at I budgetter med ca. 15 samtaler.
Hvornår kan vi starte? – Aktuelt ingen ventetid eller kort ventetid
Jeg har aktuelt mulighed for at tilbyde jer opstart i parterapi med kort eller ingen ventetid. I vil som regel kunne opstarte i parterapi indenfor 7–10 dage.
Hvad koster parterapi?
Parterapi afregnes per samtale. Prisen for 90 minutters parsamtale inkl. betaling og aftale af ny tid er 1400 kr. Klinikkens alm. afbudsregler er gældende. Du kan læse om klinikkens alm. afbudsregler her.
Udredningsprocessen involverer en individuel samtale med hver af jer. De individuelle samtaler er af 50 minutters varighed og koster 1.000 kr. For mere viden om de individuelle samtaler se min side om parterapi.
Hvad bygger min forståelse af utroskab som psykolog og parterapeut på?
Min forståelse af utroskab bygger på forskning i parforhold, utroskab og parterapi ved utroskab.