Har I brug for hjælp til jeres parforhold?

Så vil jeg gerne stå jer bi.

Par­for­hol­det er for man­ge voks­ne den vig­tig­ste rela­tion i livet. En rela­tion, der ger­ne skal være ken­de­teg­net ved åben­hed og gen­si­dig til­lid og respekt. Lige­som vi helst skal ople­ve vores part­ner som en tryg base, vi kan hen­ven­de os til for at bli­ve mødt med tryg­hed og empa­ti, når livet en gang imel­lem helt natur­ligt er svært.

Desvær­re er det ikke altid sådan, da både for­hold i os selv og ydre fak­to­rer kan sæt­te vores par­for­hold under pres. I dis­se situ­a­tio­ner kan det være meget hen­sigts­mæs­sigt at gå i par­te­ra­pi for at arbej­de med, at jeres par­for­hold (igen) bli­ver til en tryg rela­tion præ­get af åben­hed, gen­si­dig til­lid og respekt samt empati.

Der er man­ge for­skel­li­ge grun­de til, at par søger par­te­ra­pi, f.eks.:

• Hyp­pi­ge skæn­de­ri­er eller til­ba­ge­ven­den­de kon­flik­ter om sam­me problemstilling,
• mang­len­de kommunikation,
• uenig­hed om bør­ne­op­dra­gel­se eller pro­ble­mer med et af børnene,
• syg­dom hos en af jer, bør­ne­ne eller en anden vig­tig per­son i jeres liv (f.eks. en af jeres forældre),
• døds­fald i familien,
• Svigt, løgn eller utroskab,
• tab af eller mang­len­de nær­hed (roman­tik) eller inti­mi­tet (ero­tik),
• over­vej­el­ser om skils­mis­se eller brud,
• ønske om at sik­re et godt sam­ar­bej­de efter en skils­mis­se og
• van­ske­li­ge opvækstvil­kår gør det van­ske­ligt for en eller beg­ge af jer at ind­gå i et parforhold.

I er selv­føl­ge­lig også vel­kom­ne til at hen­ven­de jer, hvis I søger hjælp af en anden årsag.

Hvordan arbejder vi?

I par­te­ra­pi­en arbej­der vi i fle­re trin bestå­en­de af en ræk­ke afkla­ren­de sam­ta­ler efter­fulgt af 3 egent­lig par­te­ra­pe­u­ti­ske trin. I de ind­le­den­de sam­ta­ler arbej­der vi med at lære hin­an­den at ken­de og med at afklare:

• Hvad der gør, at I søger par­te­ra­pi net­op nu,
• Hvad I ønsker hjælp til,
• Hvor­dan I hver især for­står den pro­blem­stil­ling, I ønsker hjælp til,
• Hvil­ke for­vent­nin­ger I hver især har til parterapien,
• Hvil­ke erfa­rin­ger I hver især har med nære rela­tio­ner og
• Om I beg­ge to er indstil­let på at arbej­de parterapeutisk.

På det før­ste egent­li­ge par­te­ra­pe­u­ti­ske trin arbej­der vi med at afdæk­ke, hvad der sker i og imel­lem jer i situ­a­tio­ner, hvor det bli­ver svært. Hvad ople­ver, tæn­ker, føler og gør I hver især, og hvor­dan for­står jeres part­ner dis­se hand­lin­ger og rea­ge­rer her­på? Som vi arbej­der os igen­nem fle­re situ­a­tio­ner, vil det som regel vise sig, at det er det sam­me under­lig­gen­de møn­ster, I igen og igen fan­ges i.

På andet trin i par­te­ra­pi­en går vi tæt­te­re på møn­ste­ret og udfor­sker det­te nær­me­re. Sam­ti­dig arbej­der vi med, at I – med min støt­te – bli­ver bed­re til at hand­le ander­le­des i de situ­a­tio­ner, hvor møn­ste­ret tager jer. Med tiden vil I ople­ve, at I også uden­for vores sam­ta­ler bli­ver bed­re til at gen­ken­de, når møn­ste­ret tager jer, og bli­ver bed­re til bevidst at gøre noget andet, når dis­se situ­a­tio­ner opstår.

I den tred­je og afslut­ten­de fase i par­te­ra­pi­en vil vi arbej­de med den udvik­ling, I som par har gen­nem­gå­et i par­te­ra­pi­en. Vi vil end­vi­de­re se på, hvor­dan den udvik­ling, I har gen­nem­gå­et, vil kom­me til udtryk i jeres par­for­hold i frem­ti­den, når I igen møder vanskeligheder.

Hvad er min rolle?

Min rol­le er:

• at tyde­lig­gø­re, hvad der sker inden i hver af jer og imel­lem jer, når møn­ste­ret går i gang,
• at hjæl­pe jer med:
  • bed­re at kun­ne udtryk­ke, hvad I hver især har brug for i situ­a­tio­nen og
  • bed­re at kun­ne hand­le i over­ens­stem­mel­se med jeres egne og den andens behov i situ­a­tio­ner, hvor der bli­ver svært.

Det­te for, at I på sigt når til et sted, hvor I ople­ver at kun­ne fin­de støt­te og omsorg hos hin­an­den, når I har behov herfor.

Som tera­pe­ut væl­ger jeg med andre ord ikke side, men prø­ver at hol­de og tyde­lig­gø­re jeres beg­ge tos erfa­rin­ger sam­ti­digt. Det­te med det for­mål, at I kan øve jer i at høre og fin­de hin­an­den, når I har behov for hinanden.

Hvor længe tager det?

Der er tale om kort­tids­be­hand­ling. Det vil sige, at par­te­ra­pi­en, afhæn­gigt af jeres spe­ci­fik­ke pro­blem­stil­ling, vil vare mel­lem 6 og 25 samtaler.

Skal alle parforhold reddes?

Ikke alle par­for­hold skal red­des. Det kan dog give god mening at gå i par­te­ra­pi, også når for­hol­det skal ende. Det kan være, at I har børn sam­men, som I skal sam­ar­bej­de om efter et brud eller en skils­mis­se. Eller det kan tæn­kes, at I har brug for at bli­ve klo­ge­re på, hvor­dan I hver især bidra­ger til møn­ste­ret, for at I kan star­te ud i nye par­for­hold med en anden ro og for­stå­el­se for, hvad der gik galt.